Fastelavn i de tusinde søers land

I Danmark slår vi katten af tønden og fejrer fastelavn hvert eneste år. Selve datoen for festlighederne er fastlagt til at ligge præcis syv uger før påske, og derfor er datoen heller aldrig den samme. Fastelavn falder dog altid mellem den 1. februar og den 7. marts. Og altså altid på en søndag. Her i landet holder vi typisk fastelavn ved at klæde os – og i særdeleshed børnene – ud som alt mellem himmel og jord. Balletdansere og bankrøvere. Prinsesser og nuttede kaniner. Der slås katten af tønden, rasles ved dørene og spises fastelavnsboller. Men hvordan gør man i andre lande? Hvordan fejrer man denne højtid hos vores nordiske naboer?

Fra Fastlagen til Laskiainen

Shrove TuesdayIfølge kilder er fastelavn en karnevalstradition i de nordeuropæiske lande som Danmark, Norge, Sverige, Island og færøerne, ligesom det også fejres i Grønland. Dog ikke alle steder med fastelavnstønder som det naturlige samlingspunkt. Den svenske pendant hedder Fastlagen, den islandske Öskudagur og den finske Laskiainen. Selv om det hedder noget forskelligt, så har de dog det til fælles at det involverer udklædning af børn der går dør til dør imens de synger og samler lækkerier og penge. Kigger vi mod det høje nord – og i særdeleshed mod de tusinde søers land, Finland, har de nogle lidt andre traditioner end vi kender herhjemme.

Fastelavnskælkning

Finlands svar på fastelavn, består af en kombination af både hedenske og kirkelige traditioner. Den er tæt forbundet med fastelavn og dermed også en hyldest til fasten. Men det er også en fest, mange ser frem til, med stolte traditioner der med stor sandsynlighed er baseret på en gammel arbejdsfest. Af fastelavnstraditioner kan nævnes slædekørsel og kælkning omkring en stang. Det kan lyde underligt – men absolut også sjovt. I dag er den finske fastelavn dog ikke længere en arbejdsfest, men i stedet en fest hvor man siger farvel til den mørke vinter og byder foråret velkommen.

Finske fastelavnskager

Både i Finland og i resten af de nordiske lande er fastelavn børnenes fest. Men sådan har det ikke altid været. ind til langt op i 1800-tallet var fastelavn fortrinsvis en fest for voksne, hvor de drak enorme mængder alkohol og spiste masser af kød, da den næste chance for at mæske sig i kød først kom efter fasten – nemlig i påsken. I dag spiser vi kød hele året rundt både herhjemme og i Finland. Men der er alligevel visse søde spiser, der hører sig fastelavn til. I Danmark har i fastelavnsbollerne med eller uden creme. I Finland nyder de ”laskiaispulla” efter et godt måltid mad. En sød rulle fyldt med jordbærsyltetøj og flødeskum, der stammer tilbage til begyndelsen af det 19. århundrede.