Et hurtigt fix

Verdens søer har gennem de sidste 150 år været hårdt påvirket af en voldsom stigning i tilførslen af næringsstoffer grundet forurening fra vores stadig voksende industrielle samfund. Dette har skabt alvorlige problemer for søernes vand- og naturkvalitet. Regeringer og miljøorganisationer arbejder i dag overalt i verden med forskellige metoder og initiativer for at komme dette problem til livs. Disse metoder og initiativer kalder man under et for sørestaurering.

Lange udsigter

Uanset hvordan man planlægger at restaurere en sø, er det essentielt, at den stigende tilledning af næringsstoffer bliver stoppet. Hvis ikke vil planktonalgerne blive ved med at få for meget næring, vandet vil igen blive uklart, og søen vil gang på gang komme i ubalance. Desværre kan der gå meget lang tid før planktonalgerne forsvinder selvom tilføresen af næringsstoffer til søen er blevet stoppet. Dette skyldes ophobet fosfor i sø bunden som langsomt frigives og derved bliver ved med at give næring til planktonalgerne. Nogle gange kan det tage op til 20-30 år før den ophobede fosfor er forsvundet.

Kemiens vej

I USA og nogle få lande i Europa som Danmark, Sverige og Tyskland har man siden 00’erne forsket i aluminiumtilsætning til vandet i søen for at få bugt med fosforen. Aluminiumhydroxid binder sig til opløst fosfor i snefnuglignende småklumper og falder til bunden. Derved er der mindre fosfor i vandet og mindre næring til planktonalgerne. Vandet vil blive klart igen og der vil på ny være mulighed for at søen kan vende tilbage til dens oprindelige tilstand.

Delte vande

Det er en attraktiv løsning da resultat viser sig meget hurtigt, men denne løsning er ikke problemfri. Kritikere kalder det for “et hurtigt fix” og påpeger, at aluminium er giftigt for fisk og bunddyr. Hvis opløsningen bliver tilsat ved for høj eller lav pH-værdi kan det medføre fiskedød. Der er derfor stadig kontroversiel metode, men trods for dette bliver metoden anvendt mere og mere i dag.